Fest500år2610_2024Hallen

ØSVN-Hallen informerer......

MEDDELELSE

Øster Starup den 8. juli 2024, opdateret 31. august 2024

God gammel kending af vores hal er fra 26. august 2024 ansat som koordinator.

Vi har på baggrund af en bred annoncering i forskellige medier og på Jobnet modtaget mange fine ansøgninger til jobbet som Koordinator, men ingen tvivl om at ansøger Jane Iversen placerede sig som en topkandidat til funktionen. Vi har derfor valgt at stoppe ansøgningsprocessen og gennemføre ansættelsen af Jane. Hun starter den 26. august i en halvtidsfunktion som koordinator.
Denne nye ansættelse markerer begyndelsen på en spændende fremtid med et forøget fokus på aktiviteter og udvikling. Med den nye koordinator ombord, ser vi frem til at styrke vores fællesskab og skabe endnu flere meningsfulde oplevelser for brugerne. Den nye koordinator bringer en rig erfaring og et stort engagement, som vil være afgørende i vores bestræbelser på at udvide og forbedre vores tilbud.
Vi glæder os meget til det kommende arbejde og de nye muligheder. ØSVN-Hallens brugere kan se frem til en række nye initiativer og projekter, der vil bidrage til at gøre vores fællesskab endnu stærkere og mere dynamisk.

Stort velkommen til Jane!

Vi har samtidigt med Janes ansættelse også tilknyttet en række team-medarbejdere og ungteam-medarbejdere med funktioner indenfor rengøring, vedligehold, reparation og tilsyn. Skulle du være interesseret i nogle timers arbejde om ugen er du velkommen til at kontakte os via henvendelse eller mail: mail@osvn-hallen.dk

Også stort velkommen til de nye team-medarbejdere

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen, ØSVN-Hallen

Share this Page